u har sikkert en stramt pakket kalender ligesom jeg har. Nogen gange er det helt umuligt, at finde mere tid i løbet af dagen. Ifølge eksperterne inden for tidsstyring er nøglen til er markant bedre liv, at optimere og tage styring over din tid – at skabe en tidsmæssig autonomi.

Men det er naturligvis så meget lettere sagt end gjort. Nu du er top-presset på tid, er du meget mere tilbøjelig til at slække på dine egne “optimerings”-vaner.

Nedenstående er 10 pro-tips til, at holde din krop og dit hoved skarpt, når du er allermest presset!

 

SLUK DIT TV
Næste alle tids-eksperter, der bliver spurgt, har det samme rungende svar!

Det er så let at miste tidsfornemmelsen, når du ser TV, fordi er jo lige præcis det TV-udsendelserne er skabt til at gøre.
Naturligvis er en lille smule afslapning ganske sundt, så du kan koble af dagens ræs, men begræns dig selv til 30 minutter TV om dagen, eller kun i weekenden. Her vil du finder timer, og ikke kun minutter i dagens stramme program.

 

AKTIVER DIN HJERNE NÅR DU HAR “NEDE”-TID
Det letteste er at tænke på den tid du bruger på transport – i bilen, bussen eller på cyklen – allerede er optaget. Det er den bare ikke (tiden). Du kan bruge tiden på at dygtiggøre dig, blive inspireret og få en masse spændende indsigter.

Sæt en lydbog eller en podcast på, og udnyt de minutter du ellers ikke ville have brugt til noget. Hvis du gerne vil udvikle og holde dig i forreste række, så skal du hele tiden lære noget, og lydbøger og/eller podcasts er en super effektiv måde at gøre det på!

 

BEGRÆNS DINE E-MAILS
Hvor tit går du ikke i gang med en opgave, for kun efter kort tid, at blive forstyrret af en e-mail? Afsæt specifikke tidspunkter hvor du tjekker indkomne e-mails! Så er det dig der styrer dem, og ikke dem der styrer dig!
Begrænsningen/kontrollen vil hjælpe dig med at koncentrere dig om netop den opgave du har gang i, så du kan udføre den hurtigere, bedre og mere effektivt. Du kan derfor nå, at lave flere opgaver, at udføre dem du laver bedre, eller bliver hurtigere færdig med dem!

 

PRIORITER DINE OPGAVER
Prioriter dine opgaver og loyal overfor dine prioriteringer. Få et overblik over dine vigtigste opgaver, og slå fast hvilke der er allervigtigst. Læg alle de andre opgave til side, i hvert fald indtil du har leveret på alle dem der haster og er vigtige. Brug matrix’en haster/haster ikke vs. vigtigt/ikke vigtigt.

 

PLANLÆG HELE DIN UGE
Klart det koster lidt tid lige nu, men den tid vil blive betalt tilbage med renter og renters rente. Hver søndag kan du fokusere på dine sejre og nederlag, på dine aha-oplevelser såvel som på dine mål for den kommende uge.
Dette vil give dig klarhed til at planlægge og prioritere, og du kan dermed optimere din tid!

Når du har en konkret plan for ugen, er det så meget lettere at holde dig til dine opgaver og være effektiv.
Uden en klar plan eller strategi vil du opleve, at du bruger mere tid på hvad du burde gøre, end på rent faktisk at gøre det.

 

FÅ TRÆNET HVER ENESTE GANG, DU HAR MULIGHED FOR DET
Uanset om du har 45 minutter eller kun 5, kan du altid lige få en lille workout til at passe ind i programmet.
Når du har supertravlt kan du altid finde små boosts på 3 eller 5 minutter i løbet af dagen. Og når du lægger dem sammen har du alligevel nået en fuld dags-workout.

Du behøver ikke bekymre dig om at blive svedig.
Dine mini workouts behøver slet ikke være højintensitets workouts.

Brug 5 minutter hver morgen på at træne din smidighed og mobilitet, og brug 5 minutter sidst på eftermiddagen med en foam-roller.

Når du endelig når ned i træningscentret – selvom du kun har 15 minutter, så er du allerede halvvejs i mål. Og ja – du kan sagtens lave en fuld træning/workout på 30 minutter, hvor du kommer hele kroppen igennem. Se et tidligere blogindlæg og få et par gode eksempler på en full-body workout på 30 minutter.

 

SPRING FØR-TRÆNINGS SLUDDEREN OVER
Du kan altid catche op med din træningsmakker på et andet tidspunkt. Jeg har masser af gange oplevet, at træningen kan blive udskudt både 20 og 30 minutter før der kom sved på panden.
Følg i stedet den helt enkle 3-trinsraket: 1) klæd om, 2) kom ud på gulvet, 3) start din opvarmning.

 

VÆR DIN EGEN EKSERCITS-SERGENT
Hvis du giver plads til 5-minutters pauser både her og der, så bliver det hurtigt til meget spildtid i løbet af dagen. Vær helt stringent omkring din egen tidsstyring. Hvis du giver dig selv en 30 minutters pause, så hold dig til de 30 minutter.

Hvis du beslutter dig for at gå i seng (og stå op) på et bestemt tidspunkt, så overhold de aftaler du indgår med dig selv!

 

STÅ OP LIDT TIDLIGERE
Tja, jeg gør det altså selv. Jeg er oppe og ude af fjerene hver morgen kl. 0500.

Dette er det enkeltstående punkt, der alene kan gøre den allerstørste forskel for dig i resten af dit liv.
En tidlig start giver dig forspringet på tid, og får dig op og igang før du bliver overvældet af alle dagens ansvarsområder og opgaver.

Du behøver naturligvis ikke at stå op 2 timer tidligere end du plejer fra dag 1. Start med at sætte din morgen-alarm bare 15 minutter tidligere end du plejer – så har du allerede hentet 91 ekstra-timer om året, eller små 2 timer hver uge!

Stå op, lav et sundt og nærende morgenmåltid, skriv dagens vigtigste noter ned, forbered dig på dagens præsentation en ekstra gang, eller pres en lille superkort træning ind!

 

BONUS-TIP – HVIS DU VIRKELIG VIL RYKKE PÅ NOGET NYT!
Nu har du fået værktøjerne til at finde mere tid på i hverdagen. Måske har du endda fundet den magiske 25. time. Den tid kan du blandt masser af andre muligheder bruge på nedenstående lille forretningstip:

En af mine spændende, inspirerende og top-succesrige kunder har en proces han bruger, når han skal teste en ide eller et koncept af.

Når han får en ide til et større professionelt projekt, så giver han sig selv en måned til at teste bearbejde, belyse, afdække potentiale und alles. En måned hvor han sætter 30 minutter af hver morgen inden han tager på arbejde.

30 dage a’ 30 minutters uforstyrret fokus. Med de 15 timer kan man i praksis afdække alle de mest relevante styrker, svagheder, muligheder og trusler i langt de fleste projekter. Man kan formulere en klar strategi, og have skabt et beslutningsstøttegrundlag til at tage en GO-beslutning eller en NOGO-beslutning.

 

PRØV DET – du bliver overrasket over brugbarheden!

Rock’n Roll fra Friisnæs