Hvad var din personlige indfaldsvinkel til coaching?
”Jeg havde ikke prøvet det før, og jeg var skeptisk. Godt nok havde jeg kendt Thomas igennem Round Table i mange år, men jeg har altid følt, at coaching var lidt for hypet. Thomas har fungeret som mentaltræner/coach for min datter, der spiller bordtennis på eliteplan, men jeg kunne ikke se mig selv i det. Det ændrede sig dog hurtigt, da Thomas tilbød mig en plads på det første IMKB-hold (coaching og fysisk træning – se www.imkb.dk). Han nåede kun at forklare kort om det, før jeg sagde ja med det samme. 1) Rent fysisk: jeg vejede 115 kilo den gang, så det gav sig selv. 2) Mit ægteskab havde det ikke godt, og jeg havde brug for at få styr på mit hoved. Få styr på hele mit liv”.
Hvad var dit første indtryk af Thomas?
”Det der kendetegner Thomas er en kærlig, men fast facon. Empatien er meget høj, og derfor bliver det positivt. De fleste af os har brug for at blive hørt. Det er nok bare ikke altid, at vi selv ved det. Eller vil indrømme det. Men du oplever med det samme, at Thomas er et meget passioneret menneske, og de er som oftest dygtige til det, de foretager sig”.
”Det der kendetegner Thomas er en kærlig, men fast facon”
Hvad er dit præcise udbytte? Professionelt som privat?
Jeg smed 20 kilo på 12 uger. IMKB-forløbet blev startskuddet til en ny og sundere livsstil, og ikke mindst en bevidsthed om, at der er en konsekvens af det, som du spiser.
Jeg var meget ukonkret omkring ægteskabssituationen, da vi startede. Det endte med en skilsmisse, men processen med denne var nemmere, fordi jeg var afklaret. Jeg havde, på baggrund at processen med Thomas og de ”værktøjer” han gav mig, selv været igennem, hvad jeg ville og hvad jeg ikke ville”.