”Ikke en forretningsguru – så en anderledes sparring”
– Jeg er selvstændig og driver en forretning, hvor vi i dag er 87 ansatte, og efter min vurdering har potentialet til at vokse markant, fortæller Peter Emil Nielsen, indehaver af Palæo, der har restauranter i Torvehallerne, Illum, Fields, Frederiksberg Centret, Lyngby Storcenter og Waterfront Shopping. Palæo gør med sit koncept stenaldermad – Primal Gastronomi – op med idéen om, at take-away og fast food er usundt.
Nu står tingene skarpere
– Thomas Friisnæs, som jeg har samarbejdet siden sommeren 2015, har givet mig ro, selvtillid og et stærkere selvværd. Han formår at lytte og tale med mig på en måde, hvor de ting, jeg i forvejen arbejder med, kommer til at stå skarpere.
– Så ved at tale og planlægge med ham, får jeg sparring. En anderledes sparring end normalt, for Thomas er ikke en forretningsguru. Det er mere en hjælp for mig til at indse ting, som jeg allerede delvist er klar over, så jeg bedre kan træffe beslutninger og få handlet på dem. Det giver mig meget, og jeg er begejstret for vores samtaler.
” Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det har været for mig at få den indsigt og tilgang – og at Thomas har hjulpet med at implementere en plan i mit liv. “
Overblik, ro og udbytte af netværket
– Det er et pres, når du er eneejer i en virksomhed af en vis størrelse og måske ikke lige har nogen, du kan vende en kritisk situation eller udfordring med. Jeg har for eksempel haft svært ved at lade noget ligge, og så kan et problem komme til at fylde meget og give søvnløse nætter. Her gør sparringen en stor forskel. Et besøg hos Thomas giver overblik og ro, og vi vender også, hvordan jeg har det uden for arbejdet. Så jeg har anbefalet ham til flere andre.
– Ud over samtalerne har jeg fået nogle få, konkrete værktøjer at arbejde med. Jeg bruger dem dog kun sjældent eller lidt, for jeg er af natur stædig og ikke meget for at ændre mine vaner og arbejdsprocesser.
– For mig ligger værdien mere i at blive afklaret og få truffet nogle beslutninger, jeg ellers haft svært ved at tage mig sammen til. Den proces – og så hvordan jeg kan udnytte mit netværk meget bedre – har Thomas hjulpet mig utroligt meget med.
”Går jeg til psykolog nu?
Inden jeg begyndte at samarbejde med Thomas Friisnæs, kunne jeg køre lidt i de samme cirkler, og så kan tingene virke uoverskuelige. Jeg har brug for overblikket og modet til at få handlet, så jeg har stor glæde af samarbejdet.
Men i starten kunne det være svært, og jeg skulle lige vænne mig til at åbne op. Det kunne godt være lidt akavet, og jeg tænkte ind imellem: ”Går jeg til psykolog nu – eller hvad er det?”
– Heldigvis er Thomas så behageligt et menneske, at jeg bare følte mig velkommen. Og når jeg opererer på det forretningsmæssige plan hele dagen, har det stor værdi for mig, at vores samarbejde mest foregår på det psykologiske plan.
En plan i mit liv
– Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det har været for mig at få den indsigt og tilgang – og at Thomas har hjulpet med at implementere en plan i mit liv. Det kan godt være, at planen er lidt abstrakt. Men han evner at spørge ind, så jeg relaterer til tingene og bliver afklaret: ”Okay, du har fat i noget Emil. Det var det rigtige kald!”
– Som virksomhedsleder har det stor betydning for mig at bevare overblikket og blive bekræftet i, at jeg foretager de rigtige valg. Og den store kvalitet ved sparringen med Thomas er, at jeg får ræsonneret mig frem til nogle vigtige ting ved at tale med et menneske, der kan stille de rigtige spørgsmål.