Om jeg tager min egen medicin – det kan jeg pokkermig love dig, jeg gør – ellers er det vel lidt svært at bevare sin autenticitet.

Ja – jeg bruger selv en personlig træner, når jeg vi blive endnu bedre til noget af det fysiske – blive stærkere, blive slankere, blive hurtigere, blive smidigere.
Og ja – jeg bruger selv en coach, når jeg vil udvikle mig selv, når jeg vil handle på alle de ting jeg drømmer om, når jeg vil udfordre mig selv, når jeg vil blive bevidst om de ting, jeg ikke ved, at jeg ikke ved (altså min ubevidste inkompetence).
De personlige rekorder står lige i øjeblikket i kø.

Jeg har sat personlige rekorder på løb, woodchoppers, incline press, bænkpres, kettlebell rows, hipthrusters, i alskens avancerede armstrækninger og i mange andre fysiske discipliner.
Min fysiske træner (for nærværende er det Jesper Friis, tidligere har jeg brugt David Palm), såvel som mine personlige coaches, giver mig netop det, jeg tænker vi allesammen har allermest brug for. De presser og udfordrer mig udover mine egne (mentale) begrænsninger, de får mig til at anvende muskler og muligheder, jeg ikke engang vidste, jeg havde. De rykker mig forbi de 80% jeg umiddelbart maksimalt ville kunne fremprovokere ved egen vilje og kraft. Og udfordrer mig de sidste 15-20% – ud i min læringszone – derud hvor jeg for alvor udvikler mig. Mentalt såvel som fysisk.
Mine erhvervscoaches udfordrer mig løbende på de vigtigste områder i mit liv – mig selv, mit parforhold, mine børn, min familie, mine private relationer, mit professionelle liv (her og nu såvel som i fremtiden), og i mange andre sammenhænge. De udfordrer mig ved at stille spørgsmål til mine dispositioner, ved at provokere mig på mit ambitionsniveau, ved at perspektivere forskellige beslutningsveje. De hjælper mig med systemer, processer og modeller, som får mig til at se mulighederne, jeg ikke selv har kunnet identificere. De hjælper mig med at identificere, hvor mine styrker og svagheder er, og meget vigtigt (og absolut ikke nødvendigvis særlig rart) får de mig til at se (og nogen gange også konfrontere) alle mine egne blinde vinkler, alle de typisk mindre rationelle følelser, meninger og holdninger der begrænser mig.
Lidt populært kan man sige mine personlige trænere og mine personlige coaches (træner eller coach betyder jo egentlig det samme, men træneren er på fysikken og coachen er på den personlige mentale udvikling) holder mig i hånden på rejsen fra at være ubevidst inkompetent til at blive ubevidst kompetent:

  1. Først er jeg ubevidst inkompetent – jeg ved ikke hvad jeg ikke ved – i denne zone ligger der et ubeskriveligt stort potentiale
  2. Så viser min træner/coach mig, at der rent faktisk er noget jeg ikke ved, og jeg bliver dermed bevidst inkompetent – nu ved jeg, hvad jeg ikke ved (eller noget af det i alt fald).
  3. Herfra giver min træner/coach mig så en masse øvelser, modeller og/eller værktøjer, viser mig og lærer mig, hvordan jeg skal bruge dem, så jeg rent faktisk bliver bevidst kompetent – nu ved jeg faktisk, hvad jeg ved.
  4. For til sidst med øvelser, repetitioner, gentagelser – igen og igen og igen, ved hjælp af rutiner og praksisser, at tage mig til nirvana, landet med mælk og honning, paradis – stedet hvor jeg bliver ubevidst kompetent, stedet hvor jeg instinktivt og uden at tænke over det, gør alle de rigtige ting for den specifikke proces jeg har tillært mig. Når det så er blevet en rutine, når jeg gør tingene instinktivt, så har jeg jo kapacitet og ressourcer til at lære noget nyt.

​At tage min egen medicin – både indenfor fysisk træning og mental coaching – er ubetinget den faktor, der har rykket mig allermest – både privat og professionelt de seneste 10 år.
Populært sagt kan jeg vel betragte begge elementer som værende det, der har frigjort de sidste 20% af min indsats. De 20% der har gjort at mit output er blevet 100% højere.

Og hvad er status så? Hm…

  • Jeg er blevet 49 år
  • Har smidt 30 kilo de sidste 3 år – det er så meget lettere at tage trappen, få mine skistøvler på, binde mine sko osv osv
  • Holder fast i fruen…..vi er kærester på 33. år og sølvbryllup til sommer!
  • Ungerne er flyttet fra reden – er blevet selvhjulpne og velfungerende og er under uddannelse
  • Jeg har smidt smøgerne samtidig med jeg begyndte træning og vægttab
  • Jeg er faktisk kommet til at holde rigtig meget af at træne (romaskinen og burpees er jeg dog endnu ikke blevet venner med – de er effektive, men fy for pokker)
  • Jeg har de seneste 12-13 år arbejdet professionelt med coaching, og har i dag en fin og velfungerende praksis/leverance med mange tilfredse kunder – friisnaes.com
  • Jeg har taget et hav af uddannelser gennem hele livet
  • Jeg er blevet internationalt certificeret personlig træner sidste år, og har en lang række kunder til personlig 1-2-1 træning – typisk i min egen aldersgruppe, som gerne vil smide lidt overskydende kilo… Jeg tænker de synes det er OK cool at jeg selv har gået vejen i den sidste halvdel af fyrrerne
  • Jeg har etableret en virksomhed, som arbejder fokuseret med strategisk sundhed (træning, kostvejledning og coaching) sammen med en fantastisk makker
  • Jeg har det fantastisk – er i gang med kunder hver dag fra 06-18 – om lørdagen kun 08-13, så rundt regnet en 60 timers arbejdsuge – og jeg er VILD MED DET
  • Jeg har bokset en boksekamp i december – 3×3 minutter foran 3-400 tilskuere på Casino Copenhagen – et lidt tåbeligt projekt, men bagefter er det pænt sejt at have gjort
  • Jeg bruger en personlig træner 2x hver uge – og han rykker mig hver gang, og får det bedste frem i mig
  • Jeg arbejder løbende med en palette af personlige coaches
Og hvad så med dig?
  • Var det noget for dig at prøve kræfter med personlig træning og/eller personlig træning?
  • Var det noget for din virksomhed at høre lidt mere om strategisk sundhed (hint: øget arbejdsglæde, øget energi, øget effektivitet, øget produktivitet, nedsat fravær og mindsket stress)

Giv lyd og lad os tage en dialog om hvad friisnaes.com eller imkb.dk kan gøre for dig. Det er så nemt at få fat i mig – klik på knappen nedenfor, udfyld dine kontaktinfo, så tager jeg fat i dig ASAP!

Peace out fra Friisnæs