At deltage i en boksekamp. Hvor smart var det egentlig? Faktisk nok ikke særligt smart. Men hvo intet vovede, intet vandt.

Men jeg deltog – og derfor havde jeg også muligheden for at vinde. Og at vinde kan jo have mange former. Vinde boksekampen boksekampen på KO, på TKO eller på point. Tabe kampen, men have vundet over min egen skræk. Vinde ved at have haft en fest af diabolske proportioner (på godt og ondt) i træningsforløbet. Vinde ved at være kommet i den bedste fysiske form, jeg formodentlig nogensinde har været i. Vinde ved at have fået en masse nye relationer. Vinde ved at have taget en kunde/leverandørforhold til nye dimensioner – “Lederudvikling med slag i” – at have kombineret erhvervscoaching med personlig træning, og måske toppe det med at møde en kunde i ringen!?

Min først planlagte modstander var ude. Nede, ude, væk, pist borte! Han trak sig fra processen før det blev alvor. Gud ved, om jeg har psyket ham væk – desværre nok ikke.
Han forsvandt før vi begyndte at få tæv af vores meget Bronx’ede træner Harold – 91 kg “pure evil and dynamite” kropsligt fordelt på en måde, så vi andre bare står måbende og misundelige tilbage. Ikke nok med, at Harold er det vildeste muskelbundt, så er han ultraenergisk (tenderende til en ADHD-diagnose), og vil tilsyneladende lade os kommende kampboksere gå igennem ild og vand, for at gøre os klar til boksekamp 12. december. Harold kørte et træningsprogram, jeg formoder er meget inspireret af Navy Seals rekrutprogram
Tidligere var jeg pænt busted efter vores 3 ugentlige motionsboksninger. Helt flad faktisk. Jeg havde givet mig max. Der var ikke mere tilbage på tanken.

TROEDE JEG!!!??!??!!

Første ombæring af 2x 90-minutters weekendsparringer (lørdag hhv. søndag i 13 uger) beviste så at der var mere tilbage at give af – at der tilsyneladende var mere tilbage i reserverne. Det er fandenstejlemig 5x hårdere end motionsboksningen. Jeg oplever “fatigue” i en helt ny dimension, på et helt nyt plan. Jeg er SÅ træt efter vores weekendtræninger, at jeg næsten skal trilles ud i omklædningsrummet. Tak, Harold. “We love You too”. Vores udbytte af træningen var proportionalt med trætheden, så det kunne blev kun blive godt.
Min nye modstander – som der ledtes intensivt efter – kom til at møde en topfit (ud fra mine forudsætninger) modstander!

Kosten
Kosten derhjemme bakkede 100% op omkring mit lidt tossede bokseprojekt – så den er var i vinkel. Hun træner med til vores 2 ugentlige motionsboksninger, og hun puster forstående, når jeg har en håndfuld blå mærker med hjem hver gang. “Kosten” er selvfølgeligt bare for sjov. Jeg elsker dig, skat – tak for al opbakningen!

Kosten 2
Den anden kost – altså den der skal i munden – fandt et godt leje. Jeg skulle have ufatteligt meget at spise. Det var faktisk svært at opretholde indtaget, og nå at spise alt det mad der skulle sikre at jeg smider lidt af fedtlaget, at jeg bygger lidt muskler og at jeg har energi nok til både at nurse muskelvækst og hjernens funktioner.

Vidste du at?………Kroppens vigtigste drivmidler er kulhydrater, proteiner og fedt? Og så vand i rigelige mængder

Kan jeg se om der sker noget med kroppen? Ja, for sultan da. Masser af blå mærker – de mærkeligste steder. Masser af muskel- og led-ømheder. Men faktisk også at centimeterne rykker rundt på sig. Mine blazere bliver lidt løsere rundt maven og lidt strammere rundt skuldrene – DET er ganske nice!
Biceps – gunshow – discopump… Kan jeg desværre stadig ikke blære mig med – men det kommer måske.

Los alcohol er jo et kapitel for sig selv. Med meget få undtagelser besluttede jeg, at tiden frem til 12. december var alkoholfri. Nu er det i sig selv ikke den store udfordring, da mit alkoholindtag i forvejen ikke matcher gennemsnittet i Gentofte kommune. Men alligevel. Jeg kørte så vidt muligt den alkoholfri stil, og medbragte selv til selskabelige lejligheder et stor flaske økologisk koldpresset æblesaft – så havde jeg da i det mindste noget at skåle med, når vennerne klinkede!

Dagene vekslede mellem, at jeg den ene dag var rædselsslagen ved tanken om kampen, den næste dag glæder glædede jeg mig usigeligt til at komme i ringen.

Dagen kom. 12. december bankede på døren – kampdag – og jag havde aldrig været så rolig og afklaret.
3-400 tilskuere – en 75-ish i mit ringhjørne – indfandt sig på SAS Scandinavia i festlokalerne ovenpå Casino Copenhagen. Jeg havde masser af mentalt overskud til at chille rundt og sludre med venner og familie, som på dette tidspunkt – for manges vedkommende – havde klart mere flossede nerver end jeg havde.
Opvarmning før kamp, kampudskydelse (som lige pirkede lidt til nerverne), announcement af min modstander Aksel og jeg, entry i et top-opkogt festlokale, hvor bokseringen naturligvis var i centrum, før-kamp dommerinstruktion, 3×3 minutters boksning (er i klar over det er MEEEEGA lang tid?), dommervotering og annoncering af kampens udfald (solomonisk uafgjort), post kamp high-fives, kys og kram til alle der kom og heppede på mig, og til sidst videointerview om oplevelsen!
Og alt dette var på selve dagen – 12. december 2015. En stor dag.

 

Hvis du tør kan du se det “drabelige” slag i denne video af hele kampen – min fænomenale webmand Michael Holt har fanget løjerne i dette klip.

 

Faktisk fangede han mig top-uforberedt lige efter kampen til et post-game interview – du kan tydeligt høre lettelsen og de pulserende endorfiner – ha ha.

 

Sidst men ikke mindst blev Danmarks Radio P3 så inspirerede af min historie, at de klart mente min bokseoplevelse skulle ud til Hr. og Fru. Danmark. Lyt med her.

 

Bokseepilog – her næsten 6 måneder senere:

● Dagen efter var kroppen temmelig busted

● Jeg har kun været til hyggeboksning 3-4 gange efter

● Hænderne er stadig ikke helt i orden

● For nærværende skal jeg IKKE bokse igen

● Jeg har fået SÅ mange positive tilkendegivelser på, at jeg faktisk gjorde det

● Formen holder jeg nogenlunde ved lige

● Vægtklassen jeg boksede i – holder jeg faktisk også

● Rejsen, investeringen og udbyttet for mig helt personligt har en klar overvægt til, at det var alletiders gode ide at føre ud i livet. Det har ikke slået mig ihjel, og det har givet mig både gode relationer, god fysik, vilde komfortzonebrud og en fantastisk indsigt i mine egne mål, begrænsninger og ikke mindst mit eget potentiale og mine egne mange muligheder!

Tør du også blive udfordret på din komfortzone?
Tør du pirke ved dit potentiale?
Og tør du åbne dørene til alle de muligheder, der ligger og venter på dig?

Så lad os tage en snak om personlig træning og/eller personlig coaching. Helt uforpligtende!

Peace out fra Friisnæs