Nøjes du, i stedet for at gøre dig umage?

Middelmådigheden omkring vores arbejds- såvel som privatliv. Middelmådigheden er roden til alt ondt!

• Er det OK at have ambitioner?
• Hvad vil det sige at have ambitioner?

For at din ambition skal have validitet, må du understøtte den af et (eller flere) mål! At nå et mål har som oftest en omkostning – fravalg og tilvalg.

• Har du kvalificeret og kvantificeret denne omkostning?
• Og er du overhovedet villig til at betale prisen?
• Og i givet fald – hvornår skal rejsen starte…. og ende?

Mange spørgsmål, store spørgsmål – det ved jeg godt.

Og egentlig vil jeg bede dig reflektere over noget helt andet!

Interviewet til Danmarks Radio

Som forudsætning til dette, vil jeg gerne fortælle dig en lille fiktiv historie – altså en historie, der kommer af det pure opspind – det er ikke sket, men historien er rigtig god alligevel:

Her den anden dag blev jeg kontaktet af Danmarks Radio, der gerne ville have mit synspunkt på niveauet af den danske gennemsnitlige arbejdstagers ambitionsniveau.

• Hvad de ville med deres job?
• Hvordan de havde tænkt sig at gøre en forskel?
• Om de havde tænkt sig at gøre en forskel?
• Om de havde en plan med, hvor de var på vej hen?
• Og om de rent faktisk nogensinde trådte ud af hamsterhjulet, trådte et skridt tilbage, kiggede ind på sig selv og deres situation, og vurderede om det gjorde de rigtige ting i den rigtige rækkefølge?

Intervieweren fortalte mig, at grundet de mange nyheder rundt i verden, skulle jeg begrænse mit svar, og gøre det kortest muligt. Jeg ville kun få en lille lydbid.

• “Kortest muligt”, spurgte jeg?
• “Ja”, svarede intervieweren
• “Hvor meget, eller hvor lidt er det?”, spurgte jeg
• “Et ord”, replicerede intervieweren
• Hm, godt nok ikke meget spillerum tænkte jeg, men svaret lå egentlig lige til højrebenet:

Og mit svar var:

“GODT”

Godt! Svarede jeg til spørgsmålet: Hvordan ser det ud med niveauet af den gennemsnitlige danskers ambitionsniveau – på jobbet såvel som i privatlivet.

Intervieweren smagte lidt på mit svar. Råbte til kameramanden – “stop, stop, stop”! (interviewet blev båndet til senere fremvisning – derfor kunne der redigeres i mit svar).

“Svaret er lidt for unuanceret, sagde intervieweren. Du må blive lidt mere specifik, fik jeg at vide. “Jeg vil give dig to ord til svaret. Og denne gang skal det blive lidt skarpere til vores seere og lyttere”. Det sendte mig så tilbage ind i mit tankespind. Ind i mine mange samtaler med mine klienter. Igen kom svaret relativt let til mig:

Og mit svar var:

“IKKE GODT”

Ikke godt! Svarede jeg så på samme spørgsmål: Hvordan ser det ud med niveauet af den gennemsnitlige danskers ambitionsniveau – på jobbet såvel som i privatlivet.

Se, det var jo noget helt andet. Intervieweren stod tilbage lidt forvirret. Igen var meldingen til kameramanden – “stop, stop, stop”… “Vi er ikke i mål endnu”, var meldingen. “Jeg vil give dig tre ord til at svare, men så skal du også ramme budskabet lige i bulls eye” fik jeg at vide af intervieweren. Et ord “godt” fungerede ikke. To ord “ikke godt” fungerede heller ikke. Tre ord. Tre ord. Treeee ord. Hm…. Og så BUM, som et lyn fra en klar himmel stod det lysende klart. Niveauet af det gennemsnitlige ambitionsniveau hos en dansker – på jobbet og i privaten er:

“IKKE GODT NOK”

Ikke godt nok! Og med dette svar fik Danmarks Radio det svar i kassen, der efter min bedste mening fortæller allermest om niveauet på den gennemsnitlige danske arbejdstagers ambitioner!

Og det rammer hovedet på sømmet. Ikke godt nok!

Der er så meget potentiale derude. Men vil du? Og hvad vil du? Ved du hvad du ved? Og ved du hvad du ikke ved?

Har du et job, eller en karriere?

Mange har en naturlig ambition om at udvikle sig såvel fagligt som menneskeligt via deres job, men indenfor rammen af en 37 timers arbejdsuge, og i hvert fald ikke så meget som 12 minutter længere. Men i perspektiv er det centralt at skelne mellem det at have et job og så begå karriere.

At have et job indebærer, at man arbejder hårdt og vedholdende på samme organisatoriske niveau, i samme funktion og gerne gennem en årrække. At gøre karriere handler om at avancere opad og fremad mod større ansvar og mere indflydelse. En karriere kræver således, at du arbejder hårdere og mere ambitiøst end gennemsnittet.

Den der betvivler sandhedsværdien af dette udsagn, behøver blot at kigge sig omkring og rulle historikken op for, hvordan topledere er nået til det niveau, de er på. Da vil du finde ud af, at de har en ting til fælles, og det er, at de alle har arbejdet væsentlig mere end gennemsnittet.

Undskyldningerne står i kø

“Jeg har ikke tid nok…” eller “døgnet har kun 24 timer…”.

Sådanne sætninger er nok noget af det mest tåbelige, du kan sige, når du skal forsøge at forklare, hvorfor der er noget, du ikke lige har fået gjort, eller hvorfor du ikke nåede det mål, du havde sat dig.

Ja, døgnet har kun 24 timer. Surprise! Og nej, der er aldrig tid nok. Hvis man vel at mærke mener, at alt er lige vigtigt – og alt tilsyneladende lige ligegyldigt! Altså at alt har samme værdi.

Det er fair at sige, at man bør være bevidst om 1) at døgnet kun har 24 timer, 2) at ikke alle aktiviteter på alle tidspunkter kan være lige vigtige i ens liv, og 3) at alle mennesker heller ikke kan være lige vigtige i ens liv.

Hvis du skal lykkes i det, der har betydning for dig, så indebærer det helt logisk, at du må prioritere skarpt. Og at du, når du har foretaget din prioritering, må have fokus på det, der står øverst på din liste af vigtige gøremål, og fastholde dette fokus uden at gå på kompromis, med den prioritering du har foretaget.

Selv har jeg fundet den magiske 25. time i døgnet. Men denne 25 times gemmested vil jeg vende tilbage med en anden god gang!

Og hvad kan du så selv gøre?

Tiden er moden til at det enkelte menneske hjemtager sin egen myndighed ved som det første snarere end det sidste at spørge: “Hvad er mit eget ansvar?”, “hvad kan jeg selv gøre?”, “hvad er mit eget ansvar, for de valg jeg selv har truffet?”.

Lige så vanskeligt det er at at finde de præcise svar på disse spørgsmål, lige så lidt kan vi vige tilbage for at spørge, om det er rimeligt, at kollektivet skal bære ansvaret for, at vi har vanskeligt ved at kvitte smøgerne. At vi drikker for meget. At vi ikke letter bagdelen og får den motion, som et stillesiddende arbejde og alt for meget TV-hygge tilsiger. At vi ikke formår at opdrage vores børn til at sidde stille i skolen og ikke trække veksler på andre børn, hvis forældre er lykkedes i selvsamme opgave. At vi uanset en fornuftig begavelse valgte at spilde fem år som skibums i Alperne eller bartender i Sunny Beach i stedet for at få en uddannelse, som ville stille os bedre på arbejdsmarkedet.

Er du din løn værd? Og er du kærligheden værd?

En ting er at arbejde i den tid, som du får løn for. En ganske anden ting er, om du skaber værdi svarende til den løn du får.

Vil det give mening kun at give anerkendelse for den værdiskabelse der kan dokumenteres?

Hvis ja, hvilke krav kan vi i givet fald stille til hinanden?

Hvis ja, kan du som medarbejder betragte enhver opgave som ikke eksisterende, hvis den ikke er målsat. Du har altså retten til ikke at løse en opgave, din chef har givet dig, hvis den ikke bliver stillet sammen med et klart defineret kvantificerbart mål.

Hvis du som medarbejder inden for disse rammer ikke kan føre bevis for dit resultat, så skyldes det, at dine resultater ikke eksisterer, og derfor pr. definition heller ikke være udtryk for nogen værdiskabelse. Og hvis du ikke kan dokumentere din værdiskabelse, er du så ikke en overflødig ressource?

Præcis samme spørgsmål kan du stille dig selv i privatlivet:

• Skaber du værdi i dit parforhold?
• Skaber du værdi for dine børn?
• Skaber du værdi i dine relationer?

Har du konkrete mål for dit liv? For dit privatliv? Og for dit arbejdsliv? Skaber du værdi? Varig værdi?

Bag om Thomas del 5

Opposites attract

STABILITET OG RISIKOVILLIGHED

”Du har været sammen med din kone i 38 år og tager på sommerferie det samme sted hvert år. Hvad ved du egentlig om at løbe en risiko?” 🤷

Okay – indrømmet. 

Det kan godt være, at den tanke har strejfet mig en gang eller to. Men det er egentlig meget simpelt.

Risikovillighed og stabilitet kan sagtens gå hånd i hånd. Faktisk er de ideelle partnere. Hvorfor så lige det?

Jo stærkere og mere stabilt mit fundament er, des højere kan jeg bygge mit højhus.

Lad mig forklare 💡

Den stabilitet jeg har bygget i mit privatliv, gør at jeg rent professionelt kan skyde i mange retninger. Det giver mig ro og styrke i den vedholdenhed, jeg har. 

Ej at forveksle stabilitet med stilstand. Stabilitet er nemlig ikke en fast, hård kerne. Det er ikke en konstant. Jeg arbejder kontinuerligt med at opretholde og udvikle stabiliteten. Det er hårdt arbejde at holde sammen og have det godt sammen efter 38 år. Og jeg er vild med det!

Og det er netop den vedholdenhed, der gør, at jeg kan være risikovillig i mit arbejdsliv og skabe de bedste resultater sammen med mine kunder. 

#stabilitet #udvikling #coaching

Meget mere om mig i de kommende nyhedsbreve!

Vi ses/høres/læses i de kommende udgivelser.

Hilsen Thomas